Danol 90
Tilsætningsmiddel til diverse sprøjtninger.
Danol 90 er en paraffinolie til iblanding ved sprøjtning med diverse ukrudtsmidler. Danol bør kun anvendes hvor det er anbefalet i sprøjteplaner og brugsanvisninger, og de anbefalede doseringer bør ikke overskrides.
Virkning:
Danol 90 har i sig selv ingen ukrudtsvirkning. Iblandingen bevirker at planteværnsmidlerne lettere trænger ind i ukrudtets blade, og der opnåes hermed en sikrere og mere stabil ukrudtseffekt.
Fremstilling:
Sprøjtens beholder fyldes halvt med vand. Under omrøring tilsættes ukrudtsmidlet/-midlerne, og derefter Danol 90 og resten af vandet. Omrøringen holdes i gang fra midlerne iblandes til der er udsprøjtet.
Sprøjt kun på sunde planter, og ligeledes bør sprøjtning ved meget høje temperaturer undgåes. Af hensyn til afgrødens tålsomhed bør der ikke iblandes næringsstoffer som f.eks. Mangansulfat 32 eller Mangansulfat FL.
Omrystes før brug.
Undgå kontakt med huden og øjnene.
Gennemblødt tøj skal omgående skiftes.
Vask altid hænderne før måltider, før tobaksrygning og straks efter arbejdet. Vask huden efter arbejdet.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Fremstiller: Cab-Dan ApS